Gårdens egne produkter
Mel er hovedproduktet på Vestergård Mølleri, det er grunden til at Gårdbutikken blev til, men du finder meget andet på hylderne.
Mel
Mel
I gårdbutikken kan du køb økologisk friskmalet fuldkorns svedjerugmel og letsigtet dalarhvedemel.
- Svedjerug er en gammel nordisk rugsort med fremragende bageegenskaber, en udsøgt smag og det giver et luftigt og lækkert rugbrød.
- Dalarhvedemel er en gammel svensk landhvedesort med gode bageegenskaber og en mild og nøddeagtig smag. Begge sorter har et højt proteinindhold.
Garn
Garn
Gårdens Ertebøllefår har været leveringsdygtige med uld til Hjelholts Uldspinneri på Fyn. Vi får det fineste 2-tråds garn tilbage i natur hvid og gråmeleret. Ved hjælp af planter, gruekedelen og et lille kursus hos G-uld, bliver det forvandlet til de flotteste farver.
- Naturhvid og gråmeleret
- 100g – 275m – 80,00 kr.
- Plantefarvet, forskellige farver
- 50g – 135m – 50,00 kr.
Skind
Skind fra alle slagtelammene bliver sendt til garvning i Sverige på Tranås Skinnberedning . Der er både vaskbare skind på 18 eller 35 cm og uklippet skind.
Æg
Æg
Æg fra fritgående økologiske landhøns….med blommer som skinner i dit bagværk!
(Ingen æg for tiden)
Kød
Kød
Det skifter lidt med hvilket kød du kan købe i gårdbutikken.
- Lammekød er solgt mest som forudbestilt hele eller halve lam.
Honning og Morgenfruesalve
Honning
Du kan ofte finde honning i butikken fra lokale biavlere. Lige for tiden har vi honning fra en biavler som arbejder med bevaring af den brune bi, den oprindelige danske honningbi.
Morgenfruesalve
Morgenfruesalven er lavet af økologisk olivenolie med udtræk af morgenfrue fra gården og bivoks fra gården. Du kan bruge den på alle små rifter, tøre læber, vindblæste kinder, eksem. En mirakel creme.